Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Hellebæk - onsdag den 14. april

Profilbillede
dato

Hellebæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Forlygter stjålet

Charlottenlund: Et par forlygter til en Porsche er mellem mandag aften klokken 22.00 og tirsdag morgen klokken 07.30 blevet stjålet, mens bilen holdt på Olaf Poulsens Vej. Også fra en bil af samme mærke og model, der holdt på Einar Hollbølls Vej er der stjålet forlygter. Tyven har i begge tilfælde sat sorte affaldssække i de tomme lygtehuller.

Computer stjålet fra varebil

Frederikssund: Mellem mandag aften klokken 23.00 og tirsdag morgen klokken 05.30 er en bærbar pc blevet stjålet fra en Ford Transit, som holdt i Skoleparken. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude. Tyveriet blev anmeldt tirsdag morgen klokken 07.58.

Hærværk mod bil

Hillerød: En Ford Transit, som stod på Skansevej, har mellem søndag og mandag midnat været udsat for hærværk. Begge forlygter på bilen er knust ligesom alle fire dæk er blevet punkteret med en kniv eller en anden spids genstand. Tyveriet blev anmeldt tirsdag formiddag klokken 09.03.

Cykelanhænger med cykel stjålet

Fredensborg: En cykelanhænger med cykel, som sag bag på en bil, der stod på Bøgelyvej er mellem mandag aften klokken 20.00 og tirsdag formiddag klokken 09.15 blevet stjålet.

Stole stjålet

Holte: En kasse med to spisebordsstole er mellem klokken 08.00 og 08.20 tirsdag morgen blevet stjålet fra en carport på Skodsborgvej. Tyveriet blev anmeldt klokken 10.44.

Kørte uden kørekort

Nærum: Tirsdag formiddag klokken 10.58 blev en 30-årig mand fra Hillerød standset på Helsingørmotorvejen, hvor han blev sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde noget gyldigt kørekort.

Ild i savsmuldscontainer

Værløse: Tirsdag formiddag klokken 11.09 kom en anmeldelse om, at der var opstået ild i en savsmuldscontainer og et ventilationsanlæg på Rullebanen. Der blev iværksat evakuering på stedet og brandvæsenet fik efter kort tid kontrol over ilden. Ingen personer kom til skade.

 

Ukrudtsbrænder årsag til garagebrand

Allerød: En ukrudtsbrænder, der blev brugt omkring en garage på Søbrinken, var tirsdag omkring klokken 13.00 årsag til, at der gik ild i garageporten. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor brandvæsenet hurtigt fik slukket branden. Ingen personer kom til skade.

 

El-mountainbike stjålet

Farum: En gul mountainbike med elmotor er mellem i fredags og i går klokken 14.00 blevet stjålet fra et kælderrum på Nygårdterrasserne. Tyven har skaffet sig adgang ved at svejse døren til kælderrummet op.

 

Tilbød dreng et lift

Hellebæk: En skaldet mand og en kraftigt bygget kvinde med mørkt hår og iført hvid bluse tilbød tirsdag eftermiddag klokken 14.15 et lift til en 10-årig dreng, som kom gående ad Nordre Strandvej ved hjørnet af Bøssemagergade. Drengen ignorerede i første omgang de to personer, der kørte i en hvid Toyota personbil, der var lidt større end en Aygo, og da personerne gentog deres tilbud om et lift sagde drengen, at hans far kom nu, hvilket fik de to personer til at køre videre. Det vides ikke, hvilken hensigt de to personer havde med at tilbyde den 10-årige et lift, og Nordsjællands Politi vil derfor gerne høre fra dem.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Stenløse

Klokken 18.33 var en patrulje med narkohunde forbi Barnekæret ved Stenløse, hvor en 16-årig ung mand fra Ølstykke blev visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor han blev sigtet for dette. De relevante voksne samt de relevante myndigheder blev ligeledes informeret om hændelsen.

Kort efter blev der i nærheden fundet en plasticpose med 17 mindre salgsposer med hash i, der blev taget med på politistationen som hittehash.

Kørsel uden førerret i påvirket tilstand, Nivå

Omkring klokken 19.00 blev en 24-årig mandlig bilist med ukendt adresse standset og kontrolleret på Byvejen efter en mindre eftersættelse. Her viste det sig, at manden ikke besad retten til at køre bil, at han havde en mindre mængde kokain på sig, ligesom han fik narkometeret til at slå ud for kokain, hvorfor han blev eskorteret med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Kørsel i frakendelsestiden, Kvistgård

Klokken 19.10 blev en 38-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i nordgående retning. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden, men at han trods dette alligevel havde sat sig bag rattet, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Manden var derudover muligvis påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, hvorfor han blev sigtet og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Hærværk, Skibby

Klokken 21.06 anmeldte personale fra busselskabet Keolis, at to mænd klokken 20.52 var steget af bussen på Hovedgaden i Skibby, hvorefter de havde kastet sten igennem flere ruder på bussen, således fem ruder smadrede. Efterfølgende gik de fra stedet i retning mod Aldi.

De to stenkastere beskrives begge som mænd i 20’erne og af anden etnisk herkomst end dansk.

Nordsjællands Politi skal nu blandt andet have kigget på bussens videoovervågningsoptagelser.

Kørsel uden førerret, Værløse

Klokken 21.26 blev en 28-årig mandlig bilist fra Måløv standset og kontrolleret på Hillerødmotorvejen. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for alligevel at sidde bag rattet. Da det samtidig ikke var første gang, at han blev sigtet for dette, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt 13.-14. april 2021

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi