Ingeniør eller tekniker til elektronikudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle og vækste en mindre teknologivirksomhed med internationalt fokus og varetage en central rolle i vores udvikling af ny teknologi og produkter?

Som elektronikingeniør hos os vil du få mulighed for at arbejde med avanceret sensorteknologi, elektronikdesign samt udvikling og implementering af banebrydende måleteknologier.

Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  1. Embedded firmwareudvikling til transducere og instrumentering
  2. Elektronikdesign, herunder PCB-layout
  3. Prototype-opbygning og validering
  4. Dokumentation og compliance test, herunder CE-Test

Arbejdsopgaverne vil give en unik mulighed for at bidrage til alle processerne fra idé til færdigt produktionsklart produkt.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for elektronikfaget såsom ingeniør, elektroniktekniker eller anden uddannelse på tilsvarende niveau. Hvorvidt du har joberfaring fra lignende stilling eller er nyuddannet er sekundært, når blot du er parat til nye faglige udfordringer og er initiativrig af natur.  

Du skal kunne trives i et dynamisk startupmiljø, hvor der i dagligdagen er mange bolde i luften og kort vej fra beslutning til handling. Du har udpræget teknisk flair og arbejder løsningsorienteret. Vi arbejder internationalt, og du skal kunne kommunikere flydende i skrift og tale på engelsk.

Hvem er vi?

Sens4 A/S er en teknologivirksomhed, der udvikler og fremstiller sensorer og transducere til måling og styring af bl.a. vakuumtryk i industrielle og videnskabelige applikationer. Virksomheden blev grundlagt i 2017 og har et erfarent og fagligt stærkt team bag sig.

Flere af vores produkter er teknologiførende og distribueres til det globale marked. Vores produkter anvendes af nogle af verdens ledende udstyrsproducenter til bl.a. halvlederindustrien. Vi er i gang med eksekvering af en ambitiøs vækststrategi og skalering af virksomheden.

Vi er beliggende i det naturskønne Hellebæk, hvor vi har kontor og produktionsfaciliteter.

En alsidig hverdag

Du vil blive en del af et hold, hvor vi brænder for det, vi laver, og alle er fleksible til at hjælpe hinanden med at løse opgaverne og få tingene til at ske. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi kan tilbyde en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Jobbet vil udvikle sig i takt med virksomhedens vækstrejse, og du vil derfor få væsentlige muligheder for at præge arbejdsopgaverne og bidrage til organisationens udvikling samt se værdien af dit arbejde.

Stillingen er på 37 timer / uge og med tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist er 14. december, 2023, men ansøg gerne hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne og afholder samtaler løbende. Vi lukker stillingen for ansøgninger, når vi har fundet de rette kandidater.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sens4 A/S, Nordre Strandvej, 3150 Hellebæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet